Mine rødder

Digt

MK.

Mine rødder

Et lille  hus på Louisevej i Haderslev

jeg elskede at lege ved stadion og blev

bag på min mors cykel kørt

skrålende med sang hørt.

Til børnehaven vi tidligt kom

men jeg brød mig slet ikke om

at skulle lege der den hele dag

så jeg græd og det føltes som kindeslag.

Min mors frisørsalon på Nørregade

uden nogen stor facade

i kælderen en masse spændende lå

og som vi gerne til at lege måtte få.

Dette var min barndoms gade

med gode minder som gør os glade

til en ny by vi alle flyttede

og dette sted vi nye bånd knyttede.

Øjeblikket...

Endelig weekend...weekenden!
Vi havde set frem til denne weekend i rigtig lang tid, tøserne og jeg. Tøserne som jeg spillede fodbold med. Vi har vel været omkring de ti år og spillet fodbold i længe. Vi vandt stort set alt af tuneringer, både ude og inde, men denne turnering var helt speciel. Vi skulle på fodboldlejr i det nordjyske, ud og møde helt nye hold, og så havde de arrangeret, at der ville komme en professionel fodboldspiller og spille med os...STORT!!
Vi kørte afsted i bus, efter at vi havde læsset vores soveposer og små tasker med et sæt træningstøj og en kamptrøje (som jo skulle holde hele weekenden), vores sure skinnebensbeskyttere og så selvfølgelig fodboldstøvler. Der blev selvfølgelig sunget og skrålet "vores chauffør, chauffør ja han er skideskør......"
Endelig fremme og vi spurtede ind for at få de bedste køjepladser. Drengene til den ene side af salen og pigerne til den anden.
Formiddagen startede allerede med de første kampe, som jo selvfølgelig kørte på skinner. Men vi nåede da kun hen til middag, da det begyndte at regne stort...øv, hvor vores tøj skulle se ud, og komme til at lugte, men nå! vi var jo alle i samme båd. Til aften gjaldt det om at komme først i bad, mens der var noget varmt vand, og så måtte vi hænge vores tøj så godt op som muligt.
Det gav ikke meget søvn den nat, men grint var det da:)
Næste formiddag gjaldt det bare om at gi`den max gas, for det bedste hold fik nemlig æren af, at få lov til at spille sammen med en celeb. Eftermiddagen skred godt frem, og bestemt til vores fordel. ENDELIG kunne det afsløres hvem som førte tuneringen, og vi var pavestolte, og ENDELIG ville de så afsløre, hvem de havde fået til at spille lidt bold med os.
Ind skulle der komme løbende en proffesionel fodboldspiller...en mand...men hvor var han, vi stod alle på tæer. Vi ku`ikke se nogen...JO DER! Det var sgu`da Allan Simonsen. Lille mand...stort øjeblik!